Fredag den 15. og lørdag den 16. september deltog Den Danske Sprogkreds i festivalen Sprogense i Bogense på Nordfyn. Sprogfestivalen er etableret af Nordfyns kommune for at støtte flytningen af Dansk Sprognævn fra København, og festivalen blev afholdt for 3 gang. Man kan mene, hvad man vil om udflytningen af den statslige institution Dansk Sprognævn til Nordfyn, men den nordfynske indsats for at sætte fokus på dansk sprog må alle sprogelskende danskere tage hatten af for.

Når man kørte ind i Bogense, så man kæmpestore bogstaver S, P, R, O,  G, E og  T, og byens centrale gade er omdøbt til Sproggaden.

I Sproggadeden var en række foreninger inviteret til at udstille, og så var der begge dage underholdende events for børn og voksne, og foredrag og debatarrangementer om dansk sprog.

Den Danske Sprogkreds havde forskellige foredrag som blev gentaget fredag og lørdag:

  • Det danske sprog udvikler sig ikke af sig selv. Dansk sprogudvikling fra Rasmus Rask over Grundtvig og Ørsted til retskrivningsreformen i 1948 til dagens woke-bevægelses sprogkritik ved Lise Bostrup
  • Kritik af normeringen af dansk sprog ved Dan Hellum
  • Faste udtryk og ordsprog ved Karin Sigurskjold og Lise Bostrup
  • Dansk udtale ved Michael Falkendorf og Ingrid Slott.