Den 5 km2 store ø, Nyord, afholdt i dag sin 4. festival med titlen Ord på Nyord.
Øens navn betyder egentlig “ny vagt”, for Nyord har siden 1300-tallet været udgangspunkt for lodser, der kunne hjælpe kaptajner med at manøvrere rundt blandt de mange små øer i området. Øen har i dag et 1,5 m2 stort museum i det seneste lodshus. Det er umuligt at komme til den gamle, rødmalede lodshus med bil, men på cykel eller til fods kan man komme derud og nyde en storslået udsigt over Østersøen.
Nyord har i dag 34 faste beboere, men øen vil gerne have gæster, og i år afholdt de den 4. festival, der spiller på den moderne misforståelse, at navnet Nyord har noget at gøre med “nye ord”.
Den Danske Sprogkreds var blandt en række andre foreninger inviteret til at bidrage til underholdningen, som skulle foregå på en række forskellige steder på øen og opmuntre gæsterne til en vandretur med mange forskellige små stande og oplæg med relation til “ord”.
Vejret var imidlertid på ingen måde på festivalen side. Ved 4-5 tiden lørdag morgen var der nærmest skybrud, og regnen stod ned i stråler på tykkelse med låret på en fodboldspiller. Skulle arrangementet gennemføres? Gruppen bag festivalen sagde ja, og så drog Sprogkredsens medlemmer Dan Hellum, Irina Bjørnø, Gitte Jensen og Lise Bostrup derned.
Velkomsten var våd, og vi var ikke så mange, men arrangørgruppen fik mirakuløst åbnet døren til “Vaskehuset”, et kælenavn for menighedshuset mellem kirken og galleriet midt i byen Nyord, så Den Danske Sprogkreds, forfattergruppen StORDstrømmen og Sandvigs fortælleværksted kunne få plads, og så blev der holdt foredrag og skabt debat om det danske sprog.
Et af sprogkredsens medlemmer, Dan Hellum, holdt oplæg om engelsk påvirkning på moderne dansk med udgangspunkt i sin udgivelse “Engelsk i dansk”, et andet medlem, Irina Bjørnø, talte om den danskfødte zarina Dagmar med fokus på problematikken accent, og Sprogkredsens formand, Lise Bostrup, talte om faste vendinger med rod i det danske landbrugssamfund og brugte en plakat med kunstneren Gert Ejtons illustrationer som udgangspunkt.
Kl. 13 hyggede medlemmerne af Sprogkredsen, Forfatterforeningens lokale gruppe “StORDstrømmen” og Sandvig Oplysning- og fortælleværksted sig sammen på den smukke gamle restaurant Lollesgården.
Og så stod solen op, regnen holdt op, og deltagerne hørte mange oplæg og gik rundt og så på små udstillinger af brugskunst og nød stemningen på den skønne ø.
Skriv et svar