Hvor man på engelsk kan bruge you som pronomen i tiltale overalt, har vi i det danske sprog hele seks ord at vælge mellem: du og dig, hvis vi taler til en enkelt person, I og jer, hvis vi taler til flere og De og Dem, hvis vi skal være høflige.
For nylig forsøgte jeg at forklare en gruppe udenlandske studerende, at jeg mente at brugen af det høflige De var på vej frem igen, efter at det i mange år havde stået i baggrunden for det uformelle du. ”Må jeg spørge om noget?”, spurgte en af dem. ”Kan det ikke skyldes, at du er blevet ældre?”
Mjoh, det kan da sagtens være, at der er flere, der siger De til mig i dag end for 30 år siden, men jeg noterer også, at flere af aviserne som f.eks. Weekendavisen tiltaler læserne med De og Dem, og flaskeautomaten i Netto skriver ”Vent på Deres bon”, selv om den ikke kan se mine grå hår, så jeg vil nu fastholde, at den høflige form er blevet mere frekvent med årene.
Som om de seks forskellige oversættelser af det engelske you ikke kunne være nok, har vi to andre oversættelsesmuligheder.
Ud over de nævnte tiltalepronomener har vi nemlig også det upersonlige pronomen man, som hedder en som objekt eller efter præposition. Vi bruger man og en, når vi taler generelt om personer. “Man må ikke gå over for rødt” er en almen regel, men “Du må gå over for rødt” en privat besked til en enkelt person.
Der er imidlertid de senere år – muligvis pga. engelsk påvirkning – opstået en tendens til at bruge du i stedet for man i omtale, og det kan der godt komme nogle festlige misforståelser ud af.
16/12/2020 at 19:17
Jeg mener, du har ret her. Det er blevet lidt mere almindeligt at bruge De, Dem og Deres, men kun lidt, endnu da. Desværre bliver det sjældnere at høre “man”, i stedet bliver “dutteriet” mere påtrængende. Det er jo et tab af forskelle og dermed information i sproget.