Interview med Flemming Saugmann for Vanløse Bladet

Det regner katte og hunde i San Fransisco, men med skomagerdrenge i Vanløse.

Onsdag den 21. februar mellem kl. 15 og 17 afholder Den Danske Sprogkreds i samarbejde med Kulturstationen i Vanløse Den Internationale Modersmålsdag i caféen på Kulturstationen. Flemming Saugmann har talt med formanden for Den Danske Sprogkreds, Lise Bostrup.

Lise, undskyld, men jeg har aldrig hørt om Den Internationale Modersmålsdag før. Er det en dag, man bør kende?

Den Internationale Modersmålsdag er stiftet af FN i 1999 med det formål at understrege vigtigheden af, at mennesker over hele verden har mulighed for at tale og udvikle deres modersmål. Det er en dag, hvor vi kan minde hinanden om, at sproget er en del af vores kulturelle identitet.

Kulturel identitet? Det lyder lidt højtflyvende i mine ører. Gør det nogen forskel, om jeg siger ”Det regner” og amerikaneren siger ”It rains”? Vi bliver vel lige våde?

Sjovt, at du netop kommer ind på regnen. Danmark er et land, hvor det regner rigtig meget, og regnen har gennem historien spillet en stor rolle for landmænd og fiskere. Af den grund har vi en masse ord og udtryk for forskellige slags regn. Det kan regne, det kan dryppe og støvregne, det kan øsregne, det kan øse og pøse, det kan sjaske ned, det kan piske ned, stå ned og pisse ned i lårtykke stråler. Så selv om danskeren og amerikaneren oplever det samme, vil danskeren have flere ord til rådighed og kunne beskrive situationen mere præcist.

Amerikaneren kan da også sige ”It is raining cats and dogs”, når det regner meget. Det udtryk har vi ikke på dansk, vel?

Nej, det udtryk er en misforståelse, som man mener er opstået ved, at nogle englændere i kolonitiden overtog det franske ord ”catadoupe”, som betyder vandfald, og som også kan bruges, når det regner meget. På dansk kan man tale som et vandfald. På fransk kan det regne som et vandfald: ”Catadoupe!” siger franskmanden. ”Cats and dogs”, gentager den mindre spogkyndige englænder.

Ha-ha.

Vi har faktisk et meget bedre udtryk, der er knyttet til danske forhold. Kender du udtrykket: ”Det regner med skomagerdrenge?”

Ja, det har jeg hørt. Det er et meget mærkeligt udtryk. Ved du, hvorfor man siger det?

Der findes en historie om en kolerisk skomager ved navn Carl Jepsen, der havde et værksted i Læderstræde i København, og som i 1758 blev dømt for tredobbelt manddrab. Årsagen var, at han blev så rasende på en af sine fem lærlinge, der havde lavet en gevaldig bommert, at han kylede ham ud af vinduet. Det protesterede de andre lærlinge over, og så røg de også ud. Kun to af de fem skomagerlærlinge overlevede faldet ned på brostenene. I mange år derefter havde Læderstræde et dårligt ry. ”Du skal ikke gå derind”, sagde folk. ”Det regner med skomagerdrenge.”

”It is raining with shooster boys” er lige så meningsløst på engelsk, som ”Det regner katte og hunde” er på dansk. Vi kan oversætte begge udtrykkene til ”Det regner meget. / It is raining a lot”. Betydningsmæssigt er det korrekt, men der ryger altså en del af charmen.

Hvis folk nu alligevel har glemt eller aldrig hørt om ”catadoupe” – var det ikke det, du sagde? – og det tredobbelte manddrab i Læderstræde, så kan det vel være hip som hap med charmen?

Det er blot et par sjove eksempler. Hele vores hverdagssprog er fyldt med udtryk, som er knyttet til dansk historie og kultur, og de er så indgroede i sproget, at vi slet ikke tænker over det.

Lad høre.

Vi kan være friske som havørne om morgenen. Vi kan gå som katte om den varme grød af angst for at komme til at jokke i spinaten. Vi kan slå et større brød op, end vi kan bage, og glemme at smede, mens jernet er varm. Vi kan prøve at slå vores meninger fast med syvtommersøm, indtil vi måske en dag går ned med flaget og må forlade den synkende skude.

Livet til søs, på bondegårdene og i landsbyerne har sat sig spor i vores sprog, og selv om det er mange år siden, vi holdt op med at måle størrelsen på søm i tommer, bruger vi det gamle mål, når noget trænger til at blive slået helt og aldeles fast.

Kan man ikke være frisk som en havørn andre steder end i Danmark?

Helt sikkert, men når en tysker føler sig sådan, siger han, at han er ”frisch wie ein Gänseblümchen” (”frisk som en tusindfryd”), og en englænder siger, han er ”fresh as a fiddle” (”frisk som en violin”) eller også bare ”sehr frisch” og ”very fresh”. Man kan ikke bare ”copy paste” et udtryk fra et sprog i ”Google translate” og overføre det til et andet sprog, uden at der går noget tabt.

Den Danske Sprogkreds vil gerne bruge Den Internationale Modersmålsdag til at gøre opmærksom på sammenhængen mellem sprog og kultur og nødvendigheden af en sprogpolitik, der sætter fokus på det danske sprogs position i Danmark.