Wordfestival finder sted på forskellige scener i Odense fredag den 30. januar, lørdag den 31. januar og søndag den 1. februar 2026.
Sprogkredsens quiz foregår på Anarkist Scenen, Albanigade 20, 5000 Odense fredag dem 30. januar fra kl. 19.30 til 20.30.
Skyde papegøjen? Gå til makronerne? Ramme hovedet på sømmet?
Danske faste vendinger kan være både farverige og forvirrende, men hvor godt kender du dem egentlig selv?
I denne underholdende quiz med illustrationer af Gert Ejton kan publikum gætte med, dyste om præmier og få et sprogligt grin med på vejen. Lise Bostrup og tre sprogkræsne medlemmer fra Den Danske Sprogkreds guider spillet og deler ud af deres viden og erfaring fra Sprogkredsens populære bøger.
En festlig og lærerig time for alle med hang til ord og udtryk og du er mere end velkommen til at spille med. Måske er det dig, der løber med sejren!
Skriv et svar