På festivalen Sprogense i Bogense den 2.  maj kl. 11.30 og den 3. maj kl. 15.30 sætter Den Danske Sprogkreds’ fokus på italesættelsen køn med fokus på ordet “kvinde”.

I stedet for at bruge den traditionelle opdeling i historiske perioder efter det tidspunkt, hvor et ord eller udtryk er registreret, tager vi udgangspunkt i generationerne. Boomerkvinder, der er født mellem 1946 og 1965, vil ikke opfatte sig som lærerinder, rengøringsdamer og skurekoner, men lærere og rengøringsassistenter, og hvis man tiltaler en boomerkvinde som fru overretssagfører Hansen for slet ikke at tale om frøken Castenskjold, så har den talende selv bragt sin røv i klaskehøjde.

Den stille generation, der er født før afslutningen af 2. Verdenskrig kan godt føle sig lidt utilpas ved, at Anne Marie Helger parodierer fru Plask-Plaskenskjold, men det er intet imod, hvad boomerne føler, når den nye generation stiller spørgsmålstegne ved selve begrebet “kvinde” og ønsker at skelne mellem medfødt køn, juridisk køn og oplevet køn samt en række underkategorier.

Artikler i Den Danske Sprogkreds’ tidsskrift Sprogkræsen om køn

  • Lise Bostrup: Identitetspolitisk nysprog, Sprogkræsen 9, 2020, s. 25-27.
  • Jesper Sidelmann Markussen: Kønsneutral sprogbrug, Sprogkræsen 21, s. 13, 2023.
  • Lise Bostrup: Stillingsbetegnelser og køn, Sprogkræsen 21, 2023 s. 15.
  • Lise Bostrup: Udtrykker kvinder og mænd sig forskelligt, Sprogkræsen 22, 2024, s. 12-15.
  • Lise Bostrup: Ræven, han vil bide, men min kat, den danser tango, Sprogkræsen 22, 2024, s. 22-26.
  • Lise Bostrup: Er det danske sprog verdens mest kønsstereotype sprog? Sprogkræsen 23, 2024, s. 11-13.
  • Lise Bostrup: Den Danske Ordbog revideres kønspolitisk, Sprogkræsen 23, 2024, s. 14-15.
  • Lise Bostrup: Kvinder i det danske sprog i tre generationer, Sprogkræsen 25, 2025, s. 16.
  • Ingrid Slott: De stille kvinder, Sprogkræsen 25, 2025, s. 16-17.
  • Lise Bostrup: Boomerkvinderne, Sprogkræsen 25, 2025, s. 18-19.
  • Karin Louise Sigurskjold og Lise Bostrup: Zoomerne er woke, Sprogkræsen 25, 2025, s. 20-21.

Anmeldelser

  • Helene Uri: Hvem sa hva? Kvinner, menn og sprog, Gyldendal Norsk Forlag, 2018 og Hvem sagde hvad? Om kvinder mænd og sprog, oversat af Anette Dina Sørensen, Klim, 2019, anmeldt af LB i Sprogkræsen 6, 2019.
  • Pernille Ipsen: Et åbent øjeblik. Da mine mødre gjorde noget nyt, anmeldt af LB i Sprogkræsen 13, 2022.