Atter i år holdt Den Danske Sprogkreds en festlig kulturnat i Klingbjergs Boghandel i Skt. Pederstræde i Københavns centrum.

Forfatterne Ellen Strandgaard og Karin Louise Sigurskjold holdt sammen med Sprogkredsens formand, Lise Bostrup, og boghandleren Thomas Klemann åbent fr 18 til 23, og hver time holdt vi på skift små foredrag om udvalgte faste vendinger og ordsprog. Der kom langt over 100 gæster, heraf en del udlændinge, der bor i Danmark og taler godt dansk, men stadig kæmper med at forstå udtryk som “at gå fra snøvsen” og “købe katten i sækken”.