Når dørene til Bellacenteret åbnes onsdag den 13. marts kl. 9 og skolefolk fra hele landet strømmer ind på lærebogsmessen”, Lærfest, vil fem af Den Danske Sprogkreds’ aktive medlemmer stå klar med en udstillingaf Sprogkredsens sprogkræsne udgivelser på stand 219.
Her vil vi fortælle om vores blad Sprogkræsen, der snart udkommer for 22. gang, og som fire gange om året bringer artikler om det danske sprog. På messen vil vi selvfølgelig lægge vægt på temaer, der er relevante for undervisningsområdet som f.eks. læsning, læsbarhed, retskrivning, håndskrift, kønssprog, bandeord, sproghistorie og faste vendinger.
Vi vil naturligvis også forsøge at hverve nye medlemmer blandt de mange engagerede undervisere, der forventes at besøge Lærfrest.
Lærfest er åben fra 9 til 16 begge dage, og Sprogkredsens stand har nr. 219.
Skriv et svar