Den 14. august 2017 blev Den Danske Sprogkreds stiftet af en lille gruppe mennesker med interesse for det danske sprog, og for tre år siden indstiftede Sprogkredsen de to sprogpriser Svanen og Ællingen. I dag fejrede 30 mennesker jubilæet med en stor fest på Kulturstationen i Vanløse, og Svaneprisen blev tildelt skuespilleren og komikeren, Anne Marie Helger, og Ællingeprisen blev givet til Christa Pålsson og Thomas Klemann fra den lillebitte boghandel Klingbjerg i Skt. Pederstræde i Københavns centrum.

Anne Marie Helger underholdt, så publikum rystede af grin, og der blev sunget sange, læst højt og serveret en middag inspireret af den mad, H.C. Andersen beskriver i sine dagbøger.

Sprogkredsens nye bog “Hver fugl synger med sit næb”, som udkommer mandag den 15. august, blev uddelt til deltagerne.

Festen var sponseret af Føtex i indkøbscentret Kronen, Rema 1001 på Jyllingevej i Vanløse, Megavin i Odder, blomsterhandlen Engletrompeter på Frederiksberg, Dahls bøger på Godthåbsvej, Sinnerup og Bog & Idé i indkøbscentret Kronen.