Den Danske Sprogkreds deltager på LærFest22 i Aarhus onsdag den 27. og torsdag den 28. april, og alle interesserede kan komme til Sprogkredsens stand, hvor Karin Sigurskjold, Mette Hess og Lise Bostrup vil fremvise Sprogkredsens udgivelser og diskutere sprogpolitik med de interesserede.
Sprogkredsen deler stand med Forlaget Bostrup, der vil udstille lærebøger i dansk, ordbøger, grammatikbøger og letlæst litteratur.
Bøger og plakater med faste vendinger vil naturligvis være i centrum, så tag ja-hatten på, sæt det lange ben foran og kig forbi Sprogkredsens stand. Det er nr. 212 i Arkaden på 1. sal i Aarhus Congres Center. Der er åbent fra 9 til 16 begge dage og gratis adgang.
Skriv et svar