Hvor mange af disse ord kan du forklare. Du får et point for hvert korrekt svar.  De korrekte svar er angivet lige efter testen. 

  Spørgsmål
1 Hvad er ”værnemidler”?
2 Hvad er ”afstandskaffe”?
3 Hvad er ”hudsult”?
4 Hvornår får man ”karantænekuller”?
5 Hvad er ”flokimmunitet”?
6 Hvornår er man ”coronaramt”?
7 Hvad er ”coronakilo”?
8 Hvad er en ”solnedgangsklausul”?
9 Hvad er ”et Wuhan-shake”?
10 Hvad er ”omtankeafstand”?
11 Hvad er en ”bamsejagt”?
12 Hvad er ”en virtuel fredagsbar”?
13 Hvornår taler man om ”sofaskole”?
14 Hvordan kan man synge ”fællessang hver for sig”?

Svar
1) Håndsprit, masker, handsker og andet, der kan beskytte os mod coronavirus. 2) Når man inviterer en ven eller et familiemedlem på en kop kaffe, og man sidder for hver sin bordende. 3) Længsel efter fysisk nærhed. 4) Når man har siddet alene i længere tid, end man kan holde ud. 5) Når man isolerer en gruppe mennesker fra andre, så de samlet kan undgå coronaen. 6) Når man er blevet smittet med corona. 7) De kilo, man tager på, når man sidder stille og ikke får sin daglige cykeltur til og fra arbejde, og fitnesscentret er lukket. 8) Det er en klausul, der indføres midlertidigt under coronakrisen, men ophæves efter dens afslutning. 9) Når man i stedet for at give hånd hilser ved at støde albuerne sammen. 10) Når man holder sig på et par meters afstand af andre personer 11) For at motivere børn til at komme ud at gå, har beboere i flere lokalområder sat en bamse op i et vindue, der vender ud mod en vej. Børnene går så rundt med mor eller far og finder bamser. Det kaldes ”at gå på bamsejagt”. 12) Det er en sammenkomst på Zoom, Skype eller lignende, hvor en gruppe kolleger en fredag ved normal fyraftenstid drikker en øl hjemme ved computeren, skåler med hinanden og snakker om løst og fast.13) Når børn bruger den tid, de normalt ville være i skole, på sofaen foran fjernsynet eller computeren. 14) Når mange beboere i et hus åbner vinduerne og synger, eller når man synger foran fjernsynet.