Den Danske Sprogkreds fylder to år i august i år, og vi fejrer fødselsdag og holder generalforsamling samme dag.
Jan Aage Rasmussen indleder med et forrygende og underholdende oplæg med titlen Tilbage til troperne – om sprogbilleder og bogstavelighed, og Lise Bostrup fortæller om Den Danske Sprogkreds’ politiske aktiviteter. Før under og efter synger vi par sange fra vores sangbog Sange om det danske sprog.
Der bliver en plads ledig i bestyrelsen, og der er ledige pladser i såvel det sprogpolitiske udvalg som den gruppe, der forbereder vores aktiviteter. Det er muligt for alle at høre Jan Aage Rasmussens og Lise Bostrups oplæg, men selve generalforsamlingen er kun for medlemmer af Sprogkredsen.
Arrangementet finder sted tirsdag, den 20. august kl. 19 på Kulturstationen i Vanløse.