I bibliografien Dansk Sprogrøgtslitteratur 1900-1955 fra 1974 oplistede Henrik Galberg Jacobsen 1.628 forskellige bøger og artikler om dansk sprogrøgt. I Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs korpus 2007, der er den største offentligt tilgængelige base over anvendte ord, er der kun registreret en enkelt forekomst af ordet sprogrøgt.
Året 1955 er næppe tilfældigt valgt. Det var det år, Dansk Sprognævn blev grundlagt, og Dansk Sprognævns medarbejdere vil ikke kaldes sprogrøgtere. De ser sig selv som moderne forskere, der fordomsfrit følger det, de opfatter som ”den sproglige organismes” udvikling.
Men Dansk Sprognævn står ret alene med deres afvisning af muligheden for at gribe normativt ind i det danske sprog. Faktisk vokser interessen for sprogrøgt – den kaldes alt muligt andet, og den peger i mange forskellige retninger, – men fælles er forsøget på at ændre det danske sprog i en eller anden retning, som man finder ønskelig.

Halfdan Rasmussen bliver redigeret
Et aktuelt eksempel på sprogrøgt ser vi i Forlaget Gyldendals forsøg på at ændre sproget i Halfdan Rasmussens Halfdans børnerim fra 1967. En af teksterne lød:

Sikke et hus!
Mus i mit krus!
Rotter i potter
og katte med kutter
og fem hottentotter
der sidder og prutter!

Forlaget Gyldendal vil gerne vaske det sprog, børnene udsættes for, så de ikke risikerer at lære at sige hottentot, neger og en gul kineserdreng, Hermed melder Gyldendals redaktion sig ind i den internationale kreds af sprogrøgtere, der vil vaske Pippi Langstrømpes far, der var negerkonge, og den lille havfrues smukke hvide arme væk.

Kønspolitisk sprogrøgt
Et andet eksempel på moderne sprogrøgt handler om kønspolitik.
I Danmark begyndte det med ønsket om at skabe lighed mellem kønnene ved at slette de kønsspecifikke suffikser, -inde, -ske og –esse. I Tyskland går den kønspolitiske sprogrøgt den modsatte vej. Her lægger feministiske sprogrøgtere vægt på, at de feminine former skal nævnes, og det diskuteres, hvordan man skriver ordet Kollegen (kolleger) kønsneutralt. Er Kolleg*innen, KollegInnen eller Kolleg_innen bedst? I Berlin har senatet vedtaget at bruge den første form i alle officielle skrivelser.
Svenskerne er også med på den kønspolitiske sprogrøgtsbølge, og de har konstrueret det kønsneutrale pronomen hen, som dækker både han og hun.

Andre typer for sprogrøgt i dagens Danmark
Der er masser af eksempler på moderne sprogrøgt. Forsøg på at vaske sproget rent for bandeord og fjerne diskriminerende ord for mennesker med handikap, homosexuelle, indvandrere, muslimer, overvægtige, socialt udsatte osv.
Politikere ansætter sprogrøgtere, men dem kalder man spindoktorer. Ord som cafépenge (SU), fjumreår (ekstraår på SU), ghettoisering, golfpenge (efterløn), krænkelseskultur, ligusterfascist, sundhedskort (sygesikringskort), Udkantsdanmark, velfærdsløft, velfærdsløfte, ytringsfrihedsfundamentalisme og ældrebyrde er eksempler på sprogrøgt, hvor nogle sprogkyndige opfinder ord, der i højere grad indeholder den værdiladning, de ønsker, end den, der er til rådighed i det eksisterende ordforråd.
En sidste gruppe sprogrøgtere, der ønsker at få optaget vigtige ord i det danske sprog, er reklamefolkene. Den største lykke for et firma er at få placeret sit brand i den almindelige sprogbrug. Når vi siger en 7-Eleven i stedet for en kiosk, og vi googler noget på vores iPad i stedet for at søge noget på nettet, er det lykkedes at påvirke vores sprog i den retning, firmaerne ønsker.

Sprogrøgt er politik
Sprog er magt, det er sprogrøgt også. Ved at betragte sproget som en levende organisme, der skal have sin frihed, overlader vi styringen af det danske sprog til stærke økonomiske og politiske interesser. Hvis vi vil bevare det danske sprog som et sprog, der kan anvendes inden for alle områder af samfundet, og hvis vi selv vil bestemme, hvilke ord der skal indføres i sproget, må vi være mere sprogkræsne og foretage bevidste valg.

Denne artikel er et uddrag af en artikel i Sprogkræsen 3.