Den 13. og 14. marts blev to travle dage på stand 22, som Den Danske Sprogkreds delte med Forlaget Bostrup.

Sprogkredsens synlighed i medierne og på fagbladet Folkeskolens blog, hvor Lise Bostrup siden sidste års Læringsmesse har fået bragt 30 sproglige og sprogpolitiske indlæg, havde skabt en pæn interesse for Sprogkredsens virke, så der kom pænt mange gæster til vores stand for at høre mere.

Den 14. marts kl. 12.15 holdt Lise Bostrup et foredrag i en af Læringsfestivallens mødelokaler. Foredraget havde titlen Er det danske sprog truet?, og debatten fra mødet fortsatte på standen bagefter.

Det nye nummer Sprogkræsen blev mødt med stor interesse. Især artiklerne om bandeord fik folk til at vende tilbage til standen med andre eksempler.