Æret være Benny Andersens minde. Vi bringer hans digt Tiden.

Tiden

Vi har tolv ure i huset

alligevel slår tiden ikke til.

Man går ud i sit køkken

henter kakaomælk til sin spinkle søn

men når man vender tilbage

er han blevet for gammel til kakaomælk

kræver øl, piger og revolution

Man må udnytte tiden, mens man har den

Ens datter kommer hjem fra skole

går ud for at hinke

kommer ind lidt efter

og spør om man vil passe den lille

mens hun og manden går i teatret

og mens de er i teatret

rykker den lille med noget besvær

op i 3. G.

Man må udnytte tiden, mens man har den

Man fotograferer sin hidtil unge hustru

med blodrigt sigøjnertørklæde,

og som baggrund et yppigt springvand

men næppe er billedet fremkaldt

før hun forkynder at det så småt

er hendes tur til at få folkepension

så sagte vågner enken i hende

Man vil gerne udnytte tiden,

men den blir væk hele tiden

hvor blir den af

har den nogensinde været der

har man brugt for megen tid

på at trække tiden ud

Man må benytte tiden i tide

flakke om en tid uden tid og sted

og når tiden er inde

ringe hjem og høre

“De har kaldt 95949392?

Der er ingen abonnent på det nummer”

Klik