44 studerende fra 15 forskellige lande deltog i dag i en diskussion om sprogpolitik i Danmark og i Europa.

Den voldsomme engelske påvirkning af sprogene i Europa var hovedtemaet, men også emner som brugen af feminine endelser, kønsneutrale pronominer, diskrimminerende udtryk og retskrivning blev berørt. Udgangspunktet var Den Danske Sprogkreds’ debatbog Er dit modersmål korrekt?, og redaktøren og højskolelæreren, Lise Bostrup, præsenterede problemstillingerne og forsøgte at styre den engagerede diskussion.

Se hele programmet for sommeren og efteråret her.