- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Danskundervisning til debat
september 18 @ 17:00 - 19:00
Onsdag den 18. september kl. 17 holder Den Danske Sprogkreds og boghandlen Klingbjerg boghandel et fyraftensmøde for lærere i dansk for udlændinge og andre med interesse for emnet.
Tre lærebogsforfattere, der alle både har erfaring med at arbejde i det traditionelle undervisningssystem og med firmaundervisning og privatundervisninger, fremlægger deres koncepter og lægger op til debat om så forskellige emner som målgruppetilpasning, grammatikkens rolle, udtaleundervisning og brug af engelsk i undervisningen.
De tre forfattere er:
Lise Bostrup: “Aktivt dansk, En lærebog i dansk for begyndere”, “Intensivt dansk”, “Danskere” og “Dansk er svært, men du skal nok få det lært”
Michael Falkendorf: “Danish Grammar Naturally”
Mette Hess: “Hello Danish”
Klingbjerg byder på lidt godt til ganen.