Onsdag den 26. maj præsenterede Lise Bostrup Sprogkredsens bøger om faste vendinger på Risteriet i Nakskov. Publikum grinede af historien om den stakkels snøvs, som er så ulykkelig, fordi alle går fra den, men ingen kommer tilbage til den, og de gyste over den brutale Till Eulenspiegel, der sælger en kat forsynet med et hoved af en død hare på et marked, men heldigvis når at slippe væk, før katten slipper ud af sækken.
Der blev også tid til at vise Sprogkredsens billedlotteri med Gert Ejtons flotte illustrationer, Sprogkredsens blad Sprogkræsen – og Lises egen lærebog i dansk for udlændinge, der tager udgangspunkt i en familie i Nakskov.
Næste station på forfattergruppen Understrømmens festival er Vordingborg.
Skriv et svar