”Stop den misforståelse. Sgu ER et bandeord” skrev Danmarks førende bandeordsforsker Marianne Rathje i Politiken den 30. oktober 2017 i Politiken.

Marianne Rathjes udgangspunkt var en tråd på Facebook, hvor et opslag om ordet sgu havde fået godt 400 kommentarer.

Der herskede stor uenighed, og flere argumenterede med, at de to sprogprofessorer Lars Heltoft og Erik Hansen i deres trebindsværk Grammatik over det danske sprog fra 2011 og senere i pressen havde erklæret, at ordet sgu var blevet så ”nedslidt”, at det ikke længere skulle regnes som et bandeord.

Marianne Rathje skrev:

Ser man sproghistorisk på sgu er det en sammentrækning af så Gud hjælpe mig!, altså en påkaldelse af guddommelige kræfter. Ud fra denne sproghistoriske synsvinkel er sgu altså en ed eller et bandeord. Men Hansen og Heltoft ser på sgu fra en grammatisk synsvinkel, det vil sige, hvor det står henne i sætningen, og de mener derfor, at det har samme funktion som skam ellerjo og derfor videre, at det ikke længere besidder samme kraft som for eksempel udråbet Satans!, der kan stå alene som sgu ikke så godt kan.

Hun sin konklusion på sin egen forskning som medarbejder på Dansk Sprognævn:

Ingen af de to nævnte sprogvidenskabelige synspunkter tager højde for, hvad den almindelige danske sprogbrugers holdning til ordet sgu er. Det gør derimod Dansk Sprognævns helt nye undersøgelse af danskernes holdninger til bandeord.

Her viser det sig blandt andet, at 69 procent af de adspurgte ældre sprogbrugere mener, at sgu er et bandeord, og af de adspurgte unge sprogbrugere mener 47 procent, at sgu er et bandeord. Størstedelen af sprogbrugerne mener altså stadig, at sgu er et bandeord, men hverken det eller det modsatte er noget, Sprognævnet har bestemt.

Hvad er så korrekt?

Den religiøse vinkel

I kristen forstand er et bandeord et ord, der kan bruges til at forbande andre og tilføje sit eget udsagn ekstra værdi ved at henvise til religionen.

Ordet sgu er som nævnt en sammentrækning af så gud, som igen hænger sammen med udtryk som så ved Gud og så Gud hjælpe mig.

Der er altså tale om at påkalde sig Guds autoritet med det formål at støtte et udsagn. Det er et brud med det 2. af de 10 bud i Bibelen: Du må ikke tage Herren din Guds navn forfængeligt.

Det fremgår også af Biblen, at man ikke må påkalde sig onde magter og bruge udtryk som indeholder satan, fanden og helvede.

Kan et bandeord holde op med at være et bandeord?

Lars Heltoft og Erik Hansen brugte i deres Grammatik over det danske sprog ordet skam som et belæg for, at et bandeord kan miste sin kraft og blive så svækket, at det ikke længere anses for at være et bandeord.

Det er helt korrekt, at et udtryk som: Det er skam rigtigt ikke opfattes som et bandeord, men spørgsmålet er, om skam nogensinde har været et bandeord.

Hvis man slår op i Ordbog over det Danske Sprog, kan man se udtryk med skam som substantiv brugt som eufemisme (pæn omskrivning) for satan. Lige som man kan sige for søren og det var kattens, når man ikke har lyst til at bande rigtigt, kunne man også tidligere bruge skam.

St. Steensen Blicher har f.eks. brugt det i en af sine jyske røverhistorier: Skam skulde slaae ham! raabte Else. Jeg troer, Han gier Hunden Æblekage.

Udtryk med verbet at skamme (sig) og adverbiet skam findes i Ordbog Over Det Danske Sprog hverken anvendt som bandeord eller eufemisme for bandeord.

Set i dette perspektiv er der ingen tvivl om, at sgu er et bandeord, og skam ikke er det.

Den grammatiske vinkel

Den grammatiske vinkel er mere problematisk.

Lars Heltoft og Erik Hansen argumenterede i deres Grammatik over det danske sprog for, at sgu skulle anses for at være en verbalpartikel på linje med jo, faktisk, egentlig og skam, fordi det siger noget om, hvordan helheden skal opfattes. Ingen af disse ord kan bruges som udråbsord, og ingen af dem kan stå alene.

Det er et mærkeligt argument. Ord som fandme, satme og guddødemig står på samme plads i sætningen som faktisk, egentlig, skam og sgu, og de kan heller ikke så alene som udbrud. Deres syntaktiske egenskaber er altså helt identiske, men det gør lige så lidt faktisk til et bandeord, som det gør sgu til et almindeligt ord. Bandeord lader sig simpelthen ikke definere ud fra grammatiske kategorier.

Den statistiske vinkel

Dansk Sprognævns forskere har de seneste mange år været helt og aldeles forgabte i at tælle ord. De tæller og tæller, og det har de også gjort i den undersøgelse, Marianne Rathje citerer, men er det nu så sikkert, at man kan fastlægge et ords betydning ud fra, hvor mange der bruger det på en bestemt måde? Svarer det ikke lidt til, at man vil erklære, at jorden er flad som en pandekage, hvis der bare er tilstrækkelig mange, der mener det?

Ja, sgu er sgu et bandeord

Efter min mening kan bandeord kun defineres ud fra deres tilknytning til religionen. Marianne Rathje har ret i, at sgu er et bandeord, men hendes statistiske argumentation bygger på en misforståelse.