Af Iben Schneider

Anmeldelse: Er dit modersmål okay?

Iben Schneider, bestyrelsemedlem af Fransklærerforeningen og formand for Handelsskolefraktionen har anmeldt “Er dit modersmål okay? i februarudgaven af FranskNyt.

Den Danske Sprogkreds og Forlaget Bostrup sætter med denne udgivelse fokus på dansk sprogpolitik, en sprogpolitik der giver udfordringer, fordi den er deskriptiv, og bogen viser, hvordan andre nordiske og europæiske lande griber deres sprogpolitik anderledes an. Særligt relevant som underviser i fransk er naturligvis det fyldige kapitel om fransk sprogpolitik. Bogen kan anvendes som supplerende stof i franskundervisningen til opgaver, der har til formål at perspektivere franske samfunds- og kulturforhold til danske og andre relevante landes forhold. Man kan også læse om bl.a. tysk sprogpolitik og om reglementering af sprog i EU-regi. Hvis det mere er kernestof, man har behov for, er der selvfølgelig mulighed for at udarbejde sine egne tekster med udgangspunkt i denne udgivelse. Men ellers kan materialet anvendes inden for rammerne af almen sprogforståelse i gymnasiet og til den del af undervisningen i fransk, som har til formål at inddrage stoffet fra almen sprogforståelse.

Udover at sammenligne sprogpolitik i flere lande fortæller Er dit modersmål okay? hvordan dansk retskrivning besværliggøres af at være deskriptiv. Bogen kan derfor også hjælpe vores elever til at blive stærkere i at slå ord og grammatik op og forstå udfordringerne i dansk retstavning, som er inkonsekvent på flere måder (se næste afsnit). Vi ved alle, hvor vigtig en rolle det spiller for læringen af fremmedsprog, at man er sikker i sit modersmål, og for at være det er det selvfølgelig en fordel at kende faldgruberne i retstavningen.

Anglicismens indtog, kombineret med at dansk sprogpolitik er deskriptiv, er jf udgivelsen det store problem. Et engelsk ord, der inddrages, uden at det påvirker sprogets struktur, er en eksotisme. Den slags kan gå an, selv i lande med en normativ sprogpolitik. Men hvis ordenes bøjningsmønstre f.eks. også ændres, eller hvis der endda opstår flere bøjningsmuligheder, påvirker det sprogets struktur i væsentlig grad og gør det svært både for den usikre sprogbruger, som man med en deskriptiv politik ellers forsøger at prioritere og for den professionelle sprogbruger, som underviseren eller oversætteren.

I Frankrig er sprogpolitikken normativ, og kapitlet om fransk sprogpolitik dækker bl.a. udfordringerne med de feminine stillingsbetegnelser og reglerne herfor inklusiv skrift, plurilinguismen, regionalsprogenes status, og hvad man sprogpolitisk gør i de frankofone lande inden for rammerne af OIF.

Ud over det undervisningsrelevante kan man også se bogen i den kontekst, at vi lige har fået en national sprogstrategi vedrørende fremmedsprog. Måske er det i den sammenhæng værd at huske, hvordan det står til med vores eget modersmål og hermed dansk sprogpolitik.