Af Lise Bostrup

”Man har en plan – en genial plan! – og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere og talentløse skiderikker …” råbte Egon Olsen ud i luften i ”Olsen Banden ser rødt” fra 1976, og danskerne jublede og elskede ham for det. Mange af os husker også scenen, hvor han blev muret inde i en fangekælder under slottet Borreholm. Kjeld og Benny leder efter ham og hører såpludselig en mumlen. ”Hundehoveder, hængerøve, den er god nok”, udbryder Benny. ”Det er Egon”, og så finderr de en træbjælke, slår væggen ind og befrier deres elskede Egon. ”Skidegodt, Egon! Hvad så?”, siger Benny forhåbningsfuldt, og så er der gang i de kriminelle aktiviteter igen.

Skældsord og bandeord
Erik Balling og Henning Bahs formåede at skabe forrygende retirader af skældsord itil Egon Olsens mund. Det var grimme ord, ord med klar reference til det, der i moderne sprogvidenskabelige beskrivelser omtales som ”kroppens nedre funktioner”, og Bennys yndlingsord ”skidegodt”, hvor den fækale ord anvendes i positiv betydning har mig bekendt ikke sin lige i noget andet sprog.

Olsen Bandens sprog var provokerede, men det overskred i sin tids logik ikke grænsen mellem bandeord og skældsord. ”Hængerøv” var et skældsord, mens ”satan” var et bandeord. Skældsord var ikke til pænt brug, men bandeord var knyttet til den religiøse sfære, var uacceptable i offentligheden, og jeg tvivler på, at Olsen Banden ville have opnået så stor folkelig succes, hvis Balling havde ladet Egon Olsen kalde Benny og Kjeld for sataner og djævle.

Nye skel
Sådan er det ikke længere i den moderne sprogvidenskab. I rapporten ”Sproget på P3. En undersøgelse af udvalgte radioprogrammer på P3”, som KLF, Kirke & Medier fik udarbejdet 2016, optræder ordene ”sgu” og ”skod” i kategorien ”milde bandeord”, mens ”pis”, ”for helvede”, ”fuck”, ”fandme”, ”skid”, ”skidegodt”, ”skidehyggeligt”, ”kraftedme”, ”for satan” og ”bolle” rubriceres som grove bandeord, uanset at kun fire af dem er bandeord i traditionel forstand.
Denne opdeling lægges så til grund for en omstændelig optælling af bandeord og en noget tynd anbefaling af, at der i forbindelse med ”udsendelser der appellerer til børn og unge (…)” ”kunne gøres en indsats for at nedbringe brugen af grove bandeord”.

Skam, sgu, fandme
Det skred, der er sket i opfattelsen af bandeord siden Erik Ballings tid er, at man dengang definerede bandeordene efter deres relation til kristendommen, mens man i dag definerer efter funktionen. Udtrykkene ”dit hundehoved” og ”din satan” har begge til formål at håne den, der bliver tiltalt, og udtrykkene ”det er skam rigtigt” og ”det er sgu” rigtigt” og ”det er fandme rigtigt” har til formål at understrege den talendes udsagn.
Er ”skam”, ”sgu” og ”fandme” på linje med hinanden?
Nej, det er de ikke, mener professor Lars Heltoft fra Roskilde Universitet og tidligere medarbejder på Dansk Sprognævn, der sammen med den nyligt afdøde Erik Hansen, der var formand for Dansk Sprognævn fra 1985 til 2002, udarbejdede det trebindsværket ”Grammatik over det Danske Sprog”. I dette værk er ordet ”sgu” slettet fra listen over bandeord.
»Sgu kommer ganske vist af ’så Gud’, men i praksis fungerer ordet ikke længere som en ed,« udtalte Lars Heltoft i et interview i forbindelse med udgivelsen i 2011, og han kategoriserer det i stedet med ord som ’jo’ og ’skam’.
Sammenligningen med ”jo” er efter min mening grebet ud af luften. Så kunne han jo lige så godt sammenligne med ”faktisk” eller ”virkelig”. Sammenligningen med ”skam” kan have det for sig, at ordet ”skam” oprindelig var en betegnelse for satan. Tilbage i 1700-tallet findes der eksempler på, at der blev sagt ”skam tage dig ” i stedet for ”fanden tage dig”. Heltoft og Hansen mente, at udtrykket ”sgu” på samme måde havde fået en afsvækket betydning og dermed ikke længere burde have status af bandeord.
Om dDen vurdering, de to forskere med rødder i 1970ernes oprørsmiljø, giver af ”sgu” skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg har dog bemærket, at ordet har fundet vej ind i lærebøger i dansk for udlændinge, så de kan lære at placere det korrekt, men at det stadig optræder som et bandeord i de gængse ordbøger.

En tiltrængt debat
Når situationen er sådan, at der ikke findes en enighed om, hvad bandeord er for noget, så snakker vi bare forbi hinanden, når vi diskuterer emnet.
Den Danske Sprogkreds, der siden sin stiftelse i august 2017 har sat en række emner i dansk sprogpolitik til debat, afholder den 21. marts kl. 19 på Kulturstationen i Vanløse et møde, hvor sprogforskeren, PHDph.d. Marianne Rathje og præsten Poul Sørensen lægger op til debat om emnet.
Gratis adgang.