Skældsord bruger vi til at skælde hinanden ud med og til at håne hinanden. De ligner bandeordene, men i modsætning til dem er de ikke knyttet til religionen, og de har ikke så mange anvendelsesmuligheder:
Bandeord og skældsord i sætninger
Bandeord har mange muligheder for at indgå i sætninger:
Udbrud: Når der er noget, der går skævt, kan man råbe Satans, Fandens og for helvede.
og når aggressionen er rettet mod en person: Din satan!
Subjekt i forbandelser: Fanden tage dig!
Centraladverbial for at forstærke et udsagn: Det er satme rigtigt! (Lad satan æde mig, hvis det ikke er rigtigt.) Det er sgu løgn! (så ved Gud).
Slutadverbialer med samme forstærkende funktion: Det er rigtigt, for satan!
Adjektiver: Et satans vejr! Det var satans!
Skældsordene har ikke de samme muligheder.
De kan sjældent bruges selvstændigt som udbrud. Hvis man taber i et kortspil, kan man ikke råbe lort, men kan putte ordet ind i et andet udtryk og råbe sikke noget lort! Man kan ikke bruge dem i forbandelser og til at forstærke udsagn. Det, de kan bruges til, er at udtrykke aggression: Din (lille) lort! Din fnatabe! og Du er en torsk, og i sammensætninger Det er pissegodt, skidesjovt og torskedumt f.eks.
Forskellige bande- og skældsord i forskellige kulturområder
Bande- og skældsordene er knyttet til tabubelagte områder, og man kan derfor se, hvordan de afviger fra kulturkreds til kulturkreds og fra generation til generation.
Hvor bandeordene i de protestantiske lande er knyttet til Gud, Vorherre, Satan og Fanden, kan man i de katolske lande også bande ved Jomfru Maria og Jesus. Det er også karakteristisk, at ældre danskere, der er opdraget i en mere religiøst præget tid, bander mere, end yngre mennesker, der knap aner, at ordet sgu har noget med Gud at gøre.
I mange lande er kan man skælde ud ved at henvise til familien: son of a bitch, motherfucker, Jeg vil skide i din fars skæg!, Jeg skal bolle din søster er eksempler på den slags, men ud over hanrej og horeunge, som vel næppe bruges i dag (bortset fra en horeunge i typografisk sprog). I Danmark, hvor skilsmisser og nye ægteskaber resulterer i en masse pap- og plastikfædre, har skældsord med henvisning til familie så godt som ingen kraft.
Nedsættende betegnelser med relation til sexualitet og sexuelle afvigelser er udbredt over det meste af verden: (møg)pik, vatpik, (møg)fisse, horebuk, luder, svans, lebber etc.
Betegnelser for diverse handicap er også tabuiseret og kan derfor bruges som skældsord: idiot, fjols, åndssvag, sindssyg, retarderet.
Racistiske skældsord findes der også en del af: nigger, perker, zigøjner og tidligere var det på Lolland, hvortil der kom ganske mange polske landarbejdere, almindeligt at bruge ordet polak med tryk på 2. stavelse.
Yngre og ældre danskere, skandinaver og tyskere er derimod fælles om at bruge mange udtryk, der er knyttet til det fækale: lort, pis, (piv)skid, skidedårligt, men det er kun i Danmark, at den slags udtryk kan være positive: skidegodt, pissesjovt.
I Danmark kan man også bruge de hjemlige dyr, fisk og fugle som skældsord: ko, (møg)so, (møg)svin, gris, (gede)buk, fæ(hoved), får, torsk, klaptorsk, (lille) mide, fnatmide og dompap.
I Tyrkiet og de arabiske lande kan man kalde andre for æsler, i Kina kan man råbe krebs og gøgeunge til hinanden, og i Afrika kan man sammenligne en person med en elefantrøv.
I Danmark er der også en del skældsord med relation til alkohol: dranker, drukkenbolt, fyldebøtte og drukmås f.eks., og der er nogle om socialposition. Man kan f.eks. råbe samfundsnasser til folk uden arbejde.
Bandeord og skældsord giver luft
Det er påfaldende, at bandeordene og skældsordene i høj grad begynder med konsonanter og betonede stavelser. Der skal flere kræfter til at råbe: satan, fjols, perker og fnatmide end abe, and, ansjos og makrel, og det gør disse ord mindre egnede til at give luft for frustrationer.
Skældsord på engelsk
Det er blevet mode at bruge vulgære engelske (amerikanske) udtryk som udråb. Ordene fuck og shit er nok de hyppigste. Disse to ord udfylder et hul i det danske system, hvor det ellers kun er de religiøse udtryk, der kan bruges som udråbsord.
Fuck og shit er også meget velegnede til det ekspressive, fordi de er korte og indeholder aspirerede udlydskonsonanter. Det giver mere lindring for smerte og frustration at udstøde et fuck med et hårdt pustet k, end at råbe for helvede med et udlydende tryksvagt e. De typiske danske ord med flere stavelser, svagtryks-e eller stemt konsonant er ikke så velegnede, måske undtaget lort.
09/04/2019 at 8:57
I polak, brugt som skældsord, lå trykket på 1. stavelse (Falster). Det blev nærmest stødt ud af munden, og o-et fik å-lyd (tresserne).
26/11/2018 at 23:49
Jeg er noget forbeholden overfor at Fuck og Shit skulle udfylde et hul i det danske bandeordsrepertoire. Det kunne lyde om de gjorde nytte der. Det mener jeg ikke er tilfældet. Shit udfylder ikke noget hul. Vi har allerede lort m.m. på den plads, og shit er desuden langt mere grænseoverskridende for dem, der har engelsk som modersmål, så det er en uhjeldig udskiftning. Tilsvarende bruger danskere fuck hyppigt, som om det var et mildere udtryk end det faktisk er. Det er slemt og det er kun i vulgære amerikanske film at det ikke bliver bippet ud. Det er en virkelig uskik, at danskere bruger det som om de ikke ved, hvad det betyder der, hvor det kommer fra.