Hvordan påvirker den engelsk-amerikanske indflydelse det danske sprog – og hvad betyder det for vores måde at tænke, tale og skrive på?
Debattør og kommentator Jarl Cordua, der i 2025 modtog Den Danske Sprogkreds’ Ællingepris for sin indsats som markant sprogrevser, holder oplæg om udviklingen i det danske sprog og protesterer mod den stadigt voksende brug af engelske ord og vendinger.
Med skarpe iagttagelser og debatlyst lægger Jarl Cordua op til samtale om sproglig selvbevidsthed, kultur og ansvar – og om, hvornår sproglig fornyelse bliver til sprogligt tab.
Formanden for Den Danske Sprogkreds, Lise Bostrup, byder velkommen og fungerer som ordstyrer, og Elisabeth Handberg akkompagnerer tre fællessange.
Aftenen er for alle med interesse for det danske sprog og dets fremtid.
Arrangementet finder sted på Kulturstationen i Vanløse onsdag den 8. april fra kl. 19 til 21.