Onsdag den 21. januar kl. 19 afholder Den Danske Sprogkreds sin nytårskur på Kulturstationen i Vanløse.

Her vil Sprogkredsens formand Lise Bostrup først give et kort overblik over Sprogkredsens aktiviteter i 2025, og herefter følger punkterne:

  • afsyngelse af nogle af de ret mange vers, som medlemmer af Sprogkredsen havde indsendt til Dagbladet Informations sangskrivningskonkurrence i december. Fire af disse vers blev udvalgt og omtalt i avisen, og et af dem blev sågar placeret i finalen.
  • flere af os har fået offentliggjort artikler om dansk sprog  i medierne. Vi giver et overblik og et par smagsprøver.
  • præsentation af problemerne med udgivelsen af bogen Tag tyren ved hornene. Nyt liv  gamle udtryk og ordsprog  – og de dramatiske rygter om droneangrebet (?) på DBK (de danske forlæggere og boghandleres fællesdistribution i Halslev) bliver diskuteret.
  • nogle af forfatterne til artikler i bogen præsenterer egne indlæg. Lise Bostrup giver et overblik.
  • flere af Sprogkredsens medlemmer har tilknytning til Sydsjælland, Lolland og Falster og har bidraget til bogen Roepolakkerne satte spor. Vi synger en sang fra bogen, og der læses et par korte tekster.
  • gennemgang af Sprogkredsen program for 2026 (se Sprogkræsen 27) og mulighed for at komme med ideer.

Vi opkræver 30 kr. i entre og serverer et glas boblende vin og lidt kransekage til alle, og medlemmer, der endnu ikke har fået Tag tyren ved hornene og Sprogkræsen 27, kan hente dem gratis. Medlemmer, der ønsker det, kan også få mulighed for at købe gamle numre af Sprogkræsen til nytårsprisen 10 kr. pr. nummer.