Økonomen, foredragsholderen og debattøren Jarl Cordua fik mandag den 25. august overrakt Den Danske Sprogkreds’ Ællingepris “for modigt og engageret at tale det sproglige parnas imod og sætte sig ind i det danske sprog og dansk sprogpolitiks besynderligheder”.

Jarl Cordua blev i maj udpeget som medlem af Dansk Sprognævns bestyrelse, og vi har i Sprogkredsens store forhåbninger til ham eller som vores bestyrelsesmedlem, Ingrid Slott, udtrykte det i et af sine vers i festsangen til  årets ælling:

At årets ælling er noget særligt,

det vil i alle nok snart forstå,

for hvis han ser noget helt ubærligt – 

en ting, der rammer hans ømme tå,

han fatter straks om sin skarpe griffel,

han går i pressen med kloge ord.

De fyres af med en sproglig riffel,

hver med en fart som et meteor.