Svaneprisen, der er indstiftet af Den Danske Sprogkreds i 2020, overrækkes hvert år til en person, der har gjort en fremragende indsats for det danske sprog.

Tidligere er Svaneprisen blevet overrakt til Jens Raahauge, Bjarne Hastrup, Anne Marie Helger, Hans-Willy Bautz og Kirsten Rask, og i år havde Sprogkredsens bestyrelse valgt at tildele billedkunstneren Gert Ejton, og begrundelsen lød:

“Gert Ejton er udnævnt til prismodtageren i 2025 for sine originale illustrationer af danske idiomatiske vendinger og ordsprog, som fanger dobbeltheden i den direkte og den overførte betydning.”

I en svanesang til Gert Ejton, som bestyrelsesmedlemmet Ingrid Slott havde skrevet i anledning af overrækkelsen hed det bl.a.

Til lykke med prisen – fortjent den er,

og derfor vi hylder dig alle her-

Tak for at du altid vil stille op,

når Sprogkredsen kalder, du følger trop.

Lad os håbe, vi i mange år

må nyde din streg, hver gang brug vi får

for en vittig tegning til et skriv.

Du sætter i tingene liv.