Fredag den 2. maj kl. 15.15-15.45 holder formanden for Den Danske Sprogkreds et oplæg om Retskrivningsordbogen i Den gamle Købmandsgård i Bogense, og oplægget gentages på Sprogkredsens stand i Sproggaden lørdag den 3. maj kl. 10.30-11.00. Begge oplæg er en del af festivalen Sprogense.

Alle offentlige institutioner er forpligtet til at følge den retskrivning, som angives i den aktuelle udgave af Retskrivningsordbogen. Mange ældre har stadig den gamle mørkegrønne ordbog, som fra 1955 udkom i et utal af oplag med ganske få ændringer. Det var stille og roligt, og ret så kedsommeligt.

Dansk Sprognævn var oprettet i 1955, men det var først i 1986, at medlemmerne kunne præsentere en ny retskrivningsordbog, og overgik den gamle ved at være dobbelt så tyk. Så kom der en ny udgave af Retskrivningsordbogen i 2005, og den var endnu tykkere, og så en i 2012, der slog alle de foregående med hensyn til tykkelse, og det foreløbige klimaks kom i 2024, hvor Dansk Sprognævn havde fundet ikke færre end 67.500 ord værdige til optagelse.

Faktisk er det ikke den store kunst at få en ordbog til at bulme ud. Bare tæt på sammensætninger som: træbord, plastikbord, egetræsbord, spisebord, børnebord, festbord, bordreol, borddækning, bordtennis – fortsæt selv.

Man kan også hælde alle de engelske ord, der på et eller andet tidspunkt er blevet anvendt af en eller anden i en avis eller et andet medie ind i ordbogen, og man kan også give den mere volumen ved ikke at vælge mellem korrekte og former ved i den hellige tolerances navn at læsse en masse former, der af “konservative sprogbrugere” anses for at være forkerte ind i ordbogen og kalde dem parallelformer.

Skrupforvirrende kan det være at finde rundt i de mange forskellige ordbøger, hvor der er store forskelle mellem udgaverne. F.eks. optog Sprognævnet i 1986 formerne “majonæse”, “krem” og “odør” som parallelformer til “mayonnaise”, “creme” og “odeur”.  Det blev der skrevet mange krigeriske læserbreve om, og de nye staveformer slog ikke an. Formen “krem” blev taget ud af Retskrivningsordbogen i 2001, “majonæse” røg i svinget i 2012, og med Retskrivningsordbogen i 2024 er formen “odør” også blevet skrottet. 38 år efter den store diskussion om ordbogen, som gik under navnet majonæsekrigen, er der kun én staveform, der er korrekt, nemlig den, der var opført i Retskrivningsordbogen fra 1955.

På festivalen Sprogense i Sprognævnets egen by Bogense vil Den Danske Sprogkreds lægge op til en diskussion om, hvorvidt vi trænger til et opgør med den blinde stræben mod større volumen og kan kræve det danske sprog røgtet med mere konsekvens og kærlighed end den blotte registrering.

Sprogkredsens blad Sprogkræsen har bragt følgende artikler om dansk retskrivning og Retskrivningsordbogen:

• Lise Bostrup: Ringer klokken elve eller elleve? (Om ændringerne i Retskrivningsordbogen mht. talord fra 1986 til i dag.) Sprogkræsen 10, s. 12-14, 2019.
• Lise Bostrup: Institutet eller instituttet? Kan de ikke stave på Niels Bohr Institutet? LB i Sprogkræsen 15, 2022.
• Lise Bostrup: Hvorfor ikke bare skyde den gamle papegøje? Sprogkræsen 19, 2023, s. 5.
• Karin Louise Sigurskjold: Dansk Sprognævn er på vej med en ny normering af den danske retskrivning dansk, Sprogkræsen 21, 2023, s. 10.
• Lise Bostrup: Retskrivningsordbogen 1955 og 2024, Sprogkræsen 24, 2024, s. 8-11.