“Roepolakkerne satte spor” handler mest om historie og litteratur, men faktisk er der også en historie om forholdet mellem det polske og det danske sprog. Nogle polske forældre forsøgte f.eks. i begyndelsen at holde deres børn, måske især deres døtre, væk fra at indgå i dansksprogede sammenhænge, og i de katolske skoler var sproget i de første år polsk og latin – ikke dansk.

Det blev ændret gennem årene, og de polske navne blev fordansket. F.eks. blev endelsen -ski på efternavne, der betyder “søn af” i Danmark lavet om, så piger af polske forældre kom til at hedde f.eks. Zafranski, ligesom danske piger kan hedde Jensen, som betyde “søn af Jens”.

På festivalen Sprogense i Bogense vil Karin Louise Sigurskjold, Ingrid Slott og jeg præsentere “Roepolakkerne satte spor” med de sproglige briller på næsen.

Bonusinformation: Bogense er i dag hjemstedet for Dansk Sprognævn, og sprogfestivalen besøges af sprogforskere, sproglærere og sprogelskere fra hele Danmark.