Lørdag den 15. juni 24 kl. 10.15 deltog Den Danske Sprogkreds i en særdeles velbesøgt paneldebat om kønnet sprog.

Det var den internationale feministiske nonprofitorganisation Zonta Golden Z, der stod for arrangementet, og denne for mange mennesker over 40 ret ukendte organisation har tydeligvis et godt tag i mange ganske unge sproginteresserede.

Overskriften lød Påvirker sproget vores sociale virkelighed, og hvordan kan ordbogen forholde sig til kønnede ord?, og ordstyreren Therese Dalager, som studerer antropologi på Aarhus Universitet kæmpede en brav kamp for at få skabt en linje i den noget flyvske debat.

Forfatteren,  den tidligere politibetjent Torben Haugaard tog udgangspunkt i sin bog “Et samfund i ubalance” (Mellemgaard 2019), og slog et slag for, at man skulle afblæse kampen mellem kønnene og samarbejde for et mere retfærdigt samfund.
Caroline Ruder fra Konservativ Ungdom havde efter eget udsagn dagen før fået talt og råbt så meget, at hun næsten ikke havde mere stemme tilbage, men fik dog udtrykt sin tilslutning til en sprogbrug, der ikke sætter fokus på sprog.
Sophia Karlson, der er tilknyttet Museet Køn – Gender Museum, som indtil 2019 var kendt som Kvindemuseet, talte om inkluderende og ekskluderende sprog og argumenterede for, at det danske sprog indeholdt ekstremt mange kønsstereotypier, der indbefatter forestillingen om, at der findes to, og kun to køn. Dette burde ordbøgerne gøre op med. Sophia Karlsons synspunkter vakte stor begejstring blandt publikum.
Sprogkredsens formand – ups – forperson, Lise Bostrup, argumenterede for, at det danske ordforråd de de seneste 100 år er blevet ændret markant ved en politisk vilje til at afløse lærerinder, skolefrøkener, vaskekoner, stuepiger, receptionistinder og rejekællinger med lærere, undervisere, rengøringsassistenter, hotelpersonale, sales assistants og call center managers. Og tanken om, at en mand ikke altid er en mand og henvisningen til vandmænd, brandmænd, nullermænd og begmænd fik deltagerne til at grine og klappe.