Berlingske bringer i dag søndag den 9. juni et læserbrev om Den Danske Sprogkreds´ forslag om at sætte sprogforskeren Rasmus Rasks smukke ansigt på en pengeseddel.

Her er teksten:

Tag en rask beslutning

Den 2. juni var sidste dag for at indsende forslag til berømte personer og temaer, der i fremtiden skal pryde de danske pengesedler. Der er kommet mange fine forslag, men der er også mange gentagelser. H.C. Andersen sad for eksempel allerede og smilede på tikronesedlerne fra 1952 til 1964,

H.C. Ørsted kom på hundredekronesedlen i 1969, og Karen Blixens karakteristiske ansigt under en bredskygget damehat kan stadig ses på halvtredskronesedlen, der blev trykt fra 2009.

Den person, der måske har betydet allermest for dannelsen af den danske identitet, har imidlertid aldrig været på en pengeseddel. Sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832) afleverede i 1814 en prisopgave, der handlede om at bestemme det danske sprogs relationer til de germanske og de nordiske sprog.

På dette tidspunkt var den europæiske sprogforskning præget af en opfattelse af, at dansk slet og ret var en plattysk dialekt. En af de store fortalere for dette var i øvrigt sprog- og

litteraturforskeren Wilhelm Grimm, der sammen med sin storebror Jacob indsamlede og redigerede Grimms eventyr fra 1812 til 1815.

Der vil være nogle, der anser sådan noget som sprogslægtskab for noget perifert nørderi, men sådan forholder det sig på ingen måde. Hvis det danske sprog betragtes som en tysk dialekt som for eksempel sproget i Bayern og Pommern, er der ikke langt til at argumentere for, at Danmark skal være en del af et tysk rige.

Rasmus Rask, der egentlig var døbt Rasmus Rasch, sammenligninger en lang række ord fra forskellige sprog og kom så frem til en beskrivelse af, hvordan de nordiske sprog havde et fælles

ophav, der lå tæt på det islandske sprog. Islandsk, norsk, svensk og dansk var altså én sprogfamilie og kun fjernere beslægtet med de øvrige germanske sprog.

Et karakteristisk træk er dannelsen af substantivernes bestemte former. I Norden bruger man efterstillet bestemthed: en kvinde – kvinden, et hus – huset, træer – træerne. På tysk bruger man artiklerne der, die og das til at udtrykke bestemthed, på engelsk bruger man the, og på fransk le og la.

Rasmus Rasks opdeling af sprogene anses i dag som ganske selvfølgelig, men i 1814 var det en sensation med politiske konsekvenser. Den Danske Sprogkreds opfordrer derfor Nationalbanken til at tage en rask beslutning og sætte sprogforskeren Rasmus Rask på en pengeseddel. Lise Bostrup, cand.mag. i dansk og tysk og formand for Den Danske Sprogkreds