Lærfest i Bellacenteret på Amagerer en lille messe i sammenligning med Bogforum, men det er Danmarks største og vigtigste messe for lærebøger og andre udstillingsmidler.
Den Danske Sprogkreds har både udstillet på denne messe og den tilsvarende i Aarhus flere gange, for disse messer giver os gode muligheder for at komme i kontakt med dansklærere fra folkeskoler, gymnasier, efterskoler, højskoler, seminarier, aftenskoler, skoler med dansk for udlændinge og privatundervisning.
Vi har tre formål med vores deltagelse:
- Vi vil gerne gøre opmærksom på vores bøger om ordsprog og faste vendinger, som er et væsenligt element i dansk journalistik, litteratur, vittigheder og almindeligt talesprog i dag. Emnet ordsprog og faste vendinger er en fast del af pensum i folkeskolen. Sprogkredsens bøger Med ja-hatten på, Med professorhatten på (historien bag mange af udtrykkene fra Jahatten og Hver fugl synger med sit næb (om ordsprog) er udarbejdet med det formål at skabe fornyet interesse og større forståelse for, hvorfor man køber katten i sækken, får en appelsin i sin turban og somme tider går fra snøvsen.
- Vi vil gerne diskutere sprogpolitik og sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er så rigtigt, at sproget udvikler sig af sig selv og efter sine egne love, som det hævdes af Dansk Sprognævn, eller om der er væsentlige faktorer på spil som f.eks. økonomiske, kønspolitiske og generelt politiske interesser på spil. Her taler vi særligt ud fra vores bog Er dit modersmål okay? Sprogpolitik i Danmark og ude i verden.
- Vi har i dag pænt over 100 medlemmer, og vi vil gerne have flere, og her ser vi undervisere som en oplagt målgruppe.
Der er gratis adgang til Lærfest, og vores stand har nr. 219.
Skriv et svar