Bibliotekerne betyder meget for salget af bøger, og indkøberne på bibliotekerne følger interesserede med i Dansk Bibliotekscenters materialevurderinger, de såkaldte lektørudtalelser.
Det er langt fra alle udgivelser, der får en lektørudtalelse, men Den Danske Sprogkreds og Forlaget Bostrups udgivelse “Hver fugl synger med sit næb. Farverige ordsprog til hverdagsbrug” er ikke bare blevet udvalgt. Den har også fået en flot udtalelse.
Lektøren, Kent Skov Andersen, skriver bl.a.
Det er efterhånden langt imellem ”klassiske” bøger om det danske sprog. Denne er er en gedigen en af slagsen om de mange ordsprog og vendinger, der måske i stadig mindre omfang anvendes eller forstås – eller direkte misforstås – af især yngre sprogbrugere. Alligevel indgår ordsprogene ofte helt eller delvist i moderne sprogbrug og er en nøgle til dansk hverdagssprog. … gode og underholdende artikler. Bogen er illustreret med gode vignetter af humoristisk karakter.
Bred anskaffelse anbefales. Egnet til danskundervisning og fx biblioternes sprogcafeer o.l.
“Hver fugl synger med sit næb” er udarbejdet af Bent CHristensen, Ingelise Hallengren, Dan Hellum, Mette Hess, Johan de Mylius, Johannes Nørregaard Frandsen, Karsten S. Mogensen, Karin Louise Sigurskjold, Ellen Strandgaard og Poul Sørensen og redigeret af Lise Bostrup. Gert Ejton har illustreret.
“Hver fugl synger med sit navn” ligger i forlængelse af bøgerne “Med ja-hatten på” og “Med professorhatten på”. De tre bøger er udarbejdet af Den Danske Sprogkreds og udgivet på Forlaget Bostrup. Alle kan bestilles over DBK eller på www.ForlagetBostrup.dk
Skriv et svar