I midten af november udkom den 19. udgave af Højskolesangbogen. Sangbogen var blevet dygtigt markedsført, og interessen for fællessang har bl.a. takket være Corona-krisen ikke været større siden 2. verdenskrig. I løbet af de første fem dage blev der solgt over 75.000 eksemplarer af den nye udgave.

Betegnelsen Højskolesangbogens 19. udgave kan godt virke lidt vildledende, for sangbogen har kun heddet Højskolesangbogen siden 2006. Tidligere hed den Folkehøjskolens sangbog, og den allerførste udgave havde titlen Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler. Denne første højskolesangbog blev udarbejdet af folk med tilknytning til højskolerne i Askov, Testrup og Vallekilde, og den udkom i 1894. For nemheds skyld kaldes alle bogens udgaver Højskolesangbogen i dette indlæg, selv om det ikke er strengt korrekt.

Behovet for højskolesangbøger udsprang af en pædagogik, hvor fællessangen var et bærende element. Sangene skabte sammenhold og glæde, og sangteksterne bidrog til opbyggelsen af en national bevidsthed blandt eleverne gennem deres beskrivelse af Danmarks historie, kristendommen, sproget og hverdagslivet.

Sangbogen var ”folkelig”, forstået på den måde, at teksterne handlede om det, man mente, var relevant for folket, og at sproget ikke var mere kompliceret, end det ville kunne forstås af alle. Det var imidlertid ikke folket selv, der førte pennen. Tidens store digtere, især Grundtvig, men også andre veluddannede forfattere som f.eks. B.S. Ingemann, Carl Ploug og Edvard Lembke bidrog med tekster med rim, rytme og avanceret billedsprog.

Højskolesangbogen indeholdt fra begyndelsen også nogle sange på andre nordiske sprog, men ingen på egentlige fremmedsprog.

Nye sange og melodier

De glade dage, da de unge bondepiger og -drenge samledes på højskolerne for at lære at læse og skrive og lære om kristendom og historie, er længst forbi. Højskolerne lever i bedste velgående, og man synger stadig de fleste steder, men det er måske ikke lige Den danske sang er en ung, blond pige, der står øverst på ønskelisten, når man mødes på kurser i yoga og mindfullness på højskolen i Rønde og Game Design på Askov Højskole.

Sangbogsudvalget under ledelse af den tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen har tydeligvis ment, at Højskolesangbogen trængte til en kraftig fornyelse og har derfor bestræbt sig på at skaffe rigtig mange nye sange. Faktisk er der kommet 160 nye sange til, og da antallet af sange er nogenlunde konstant, svarer det til en udskiftning af ca. 1/4 af alle sangene i den nye udgave af Højskolesangbogen i forhold til den forrige udgave.

Medlemmerne af sangudvalget har klart opprioriteret yngre forfattere og sangskrivere, kvinder, danskere med anden etnisk baggrund end dansk, sange om Grønland, nordiske sange — og først og fremmest helt nye sange og melodier.

Bred efterlysning af nye sange

Sangbogsudvalget har gjort et stort arbejde for at skaffe nye sange til Højskolesangbogen. For første gang i Højskolesangbogens historie blev alle uanset uddannelsesmæssig og personlig baggrund opfordret til at indsende forslag til nyskrevne sange og melodier med henblik på at få dem optaget i den nye udgave af Højskolesangbogen.

Resultatet var forbløffende: Komiteen modtog ikke færre end 3.000 forslag fra håbefulde skribenter og komponister. Det vidner om en meget stor interesse for sangbogen, men desværre fremgår det ikke nogen steder, om der var nogen af de indsendte forslag, der førte til optagelse i Højskolesangbogen, og da sangbogsudvalget ikke havde kapacitet til at udsende afslag, måtte de håbefulde indsendere vente til udgivelsen med at konstatere, at deres bidrag ikke var blevet medtaget.

Bestilling og udvikling af sange

Et andet nyt tiltag for at få nye sange til Højskolesangbogen var at invitere en række udvalgte danske digtere og komponister til at skrive og komponere nyt materiale, og der blev afholdt et seminar, hvor de inviterede fik inspiration og sparring på deres projekter.

Eksisterende lyrik sat i musik

Den tredje måde at skaffe nyt materiale til sangbogen på var at tage eksisterende lyrik og tilføje musik.

Den ældste tekst stammer fra den berømte bog Jammersminde forfattet af Leonora Christina Corfitz Ulfeldt (1621-1698). Den har fået musik af de to unge kvindelige folkemusikere Clara Tesch (f. 1990) og Maja Aarøe Freese (f. 1991).

En anden tekst, som er blevet sat i musik i anledning af udgivelsen af Højskolesangbogens 19. udgave, er skrevet af lyrikeren Inger Christensen (1935-2009), og komponisten og højskolelæreren Marianne Søgaard (f. 1982) har sat det kønne, men lidt dystre, efterladte digt Hvad findes der mere (nr. 191) i musik.

Inger Christensen er nu repræsenteret med seks sange og Marianne Søgaard  med syv melodier.

 Genopdagelse af allerede eksisterende sange

Ud over at optage helt nye sange har sangbogsudvalget medtaget en række ældre og nyere sange, som ikke var med i den foregående udgave. Det handler f.eks. om Den gamle skærslippers forårssang, Hvorfor er lykken så lunefuld? og Juletræet med sin pynt og Højt fra træets grønne top.

Højskolesangbogen og den danske kanon

Fra at være en sangbog for højskoleelever anvendes Højskolesangbogen i dag i mange andre sammenhænge. Mange biblioteker og kulturhuse har indført en ugentlig morgensang, hvor mennesker fra lokalområdet mødes og synger sange fra Højskolesangbogen. Sangbogen findes på mange plejehjem og hospitaler, og senest har coronakrisen fået folk til at finde Højskolesangbogen frem og synge sammen. Alene det faktum, at  den nye udgave af Højskolesangbogen i løbet af de første fem dage blev solgt i 75.000 eksemplarer, vidner om bogens enorme status.

Folk synger imidlertid sange fra Højskolesangbogbogen uden at skænke højskolerne en tanke, og der er sågar udkommet en Højskolesangbog for børn med sange for børn helt ned til femårsalderen. Når man ikke taler om en børnehavesangbog, men en højskolesangbog for børn, skyldes det, at udtrykket højskolesangbog har fået  status som den autoriserede danske sangskat.

Det danske sprog

Sprogkredsen udgav i 2018 sangbogen Sange om det danske sprog , og her viste vi, at der har der været en jævn nedadgående kurve i de forskellige udgaver af Højskolesangbogen, hvad angår sange, der hylder det danske sprog.

Den nye udgave af Højskolesangbogen fortsætter denne tradition. Kapitlet Sprog og ånd består af 20 sange, hvilket er lidt færre end i de tidligere udgaver. Grundtvigs sang Kun ord, som går i sagn og sang fra 1864 er fjernet sammen med B.S. Ingemanns Til sagn og sange og eventyr fra 1837 og tre mindre kendte sange.

Til gengæld er der blevet plads til Poul Henningsens Sproget (For mig er sprogets klang min mors stemme) (nr. 180) og Ebbe Kløvedal Reichs sang De ord, jeg synger fra 1976 (nr. 187). Begge disse sange var taget ud i de tidligere udgaver, men de var med i Sprogkredsens sangbog, hvor vi netop gjorde opmærksom på disse to dejlige og relevante sange. Det er glædeligt, at de er taget til nåde igen.

Flere engelsksprogede tekster

Hvor det i de første udgaver af Højskolesangbogen var helt utænkeligt at medtage sange på andre sprog end dansk, svensk og norsk, er 1/5 af sangene i den nye udgave af Højskolesangbogen på engelsk.

Blandt de nye er Burt Bacharachs Raindrops Keep Fallin’ on My Head (nr. 120), John Lennons With a Little Help from my Friends (nr. 206) og David Bowies Life on Mars (nr. 114).

En dansk sangbog til fællessang

Hvis vi ser på Højskolesangbogen som den bog, man griber, når man skal til fællessang, virker den voldsomme udskiftning af sange uheldig. De mange nyskrevne melodier skal læres, før de kan synges, og det er også svært at få Inger Christensens lyrik til at  fungere som fællessang.

Det har også været et helt gennemgående træk, at fællessangsarrangementerne under Corona-krisen har anvendt sange på dansk. Det ville have været populært at nedsætte antallet af engelsksprogede sange betragteligt. Der er nogen ingen, der vil savne Dawid Bowie og Burt Bacharach, men udeladelsen af Michael Bundesens Vuffelivov med de frygteligt politisk ukorrekte strofer ”Du kan få kvinder og kager og jordbær for sjov, men der er intet så skønt som en vuffelivov” har rejst en storm af protester i den mere folkelige del af den danske befolkning. Når man nu optager Skærslipperens forårsvise, kunne man også have optaget Katrinka, Katinka, luk vinduet op og Nu går våren gennem Nyhavn af samme digter. Der er ingen sange af Lis Sørensen og Michael Falcks I et land uden høje bjerge har heller ikke fundet nåde for sangbogskommissionens blik. John Mogensens Der er noget galt i Danmark og sangen om Sofie, der sætter fut i fejemøget er sandsynligvis blevet vurderet for folkelige, selv om disse sange er meget populære som fællessange.

Trods udeladelserne og det høje antal sange, som er svære at synge, er Højskolesangbogen i den 19. udgave en af de vigtigste dansksprogede udgivelser i 2020.