På Bogforum uddelte medlemmerne af Den Danske Sprogkreds nogle kort med et billede af en lille mand, der var helt oppe i det røde felt af arrigskab over sproglige unoder. På bagsiden kunne folk notere, hvad for nogle unoder der irriterede dem mest.

Der kom mange svar, men det emne, der blev nævnt flest gange, var den meget frekvente brug af verbet tænke.

Verbet tænke er ikke nyt. Det er faktisk så gammelt, at nogle forskere mener, at det er kommet ind i det danske sprog fra det tyske denken i middelalderen, andre, at det kan føres tilbage til det oldnordiske þekkja. 

Hvorfor hidser folk sig så pludselig op over dette verbum og skriver, at hårene rejser sig på deres hoveder, at de får røde knopper eller at de sågar får lyst til at skælde dem, der bruger det rædsomme ord, huden fuld?

En specifik brug af verbet tænke

Sagen er, at det ikke er ordet tænke i sin sædvanlige brug, der får folk til at hidse sig op. Der er ingen, der får røde knopper, hvis de hører sætninger som jeg tænker på dig, jeg har brug for at tænke lidt over det, han tænker kun på sig selv og jeg kunne godt tænke mig en tur til Spanien. Det er kun konstruktioner, hvor der bruges tænke i stedet for verberne tro og synes, der skaber irritation.

Der er forskel på udsagnene Jeg tror, Freja er smuk og Jeg synes, Freja er smuk. I det første tilfælde har den talende ikke set Freja endnu, og i det næste har personen set hende og har dannet sin egen mening om hendes udseende. Udsagn med tror handler om noget objektivt. Hvis man siger Jeg tror, det bliver regnvejr i morgen, kan man næste dag konstatere, om man fik ret.

Udsagnet Jeg synes, det er dårligt vejr kan ikke benægtes. Man kan sige Det synes jeg ikke, men det kan jo godt være, at regnvejr er godt for dem, der er bekymrede for, at deres græsplæne ikke får vand nok, mens andre, der havde tænkt at tage på stranden, synes, at det er et møgvejr.

Det engelske ordforråd mangler ord

Forskellen mellem tro og synes har i årevis været en del af undervisningen i dansk for udlændinge. Danskere tror ofte, at det danske sprog er et ordfattigt sprog, men mange sprog, heriblandt engelsk, har ikke verber, der dækker forskellen på tro og synes, men bare verbet think, og det overfører de så til dansk. Jeg tænker, Freja er smuk kan både betyde, at vedkommende tror og synes det. Jeg tænker, det bliver regnvejr. Jeg tænker, det er dårligt vejr. Udlændinge må lave alenlange indsætningsøvelser med de to verber, før de lærer det, men måske kan vi lærere snart spare os besværet, for mange danskere er godt i gang med at forsimple vores ordforråd på dette felt.

Hvad skal vi gøre?

Hvad skal vi gøre ved det? Skal vi bare ryste på hovedet og hævde, at sproget udvikler sig af sig selv, og vi ikke kan gøre andet end at følge med strømmen? Eller skal vi prøve at tage ansvar for udviklingen og helt bevidst holde fast i tror og synes? I Sprogkredsen er vi sprogkræsne, og vi prøver at holde fast.